Cirkulær forretningsmodel
Connie Hedegaard: Cirkulær økonomi er sund fornuft
Egentlig er det jo bare sund fornuft. I år 2050 skal der iflg. FN og div. befolkningsprognoser være plads til, at 10 milliarder mennesker - mod 7,7 mia. nu - skal leve fredeligt side om side på Jorden. Mon ikke vi ret sikkert kan gå ud fra, at også de nye verdensborgere vil ønske sig vækst og udvikling, vand og varme, mobilitet og materielle goder, fødevarer og forbrug og alt det andet, som vi i den rige del af verden allerede tager for givet? Intet tyder på, at det kommer til at forholde sig anderledes, og derfor tyder alt på, at vi er nødt til at finde en anden måde at skabe væksten på.