Skip to main content
Home » Smart City » Målsætning om 100% Giftfri kamp mod rotter i Kolding
Rottefangst

Målsætning om 100% Giftfri kamp mod rotter i Kolding

Giftfri kamp mod rotter i Kolding
Giftfri kamp mod rotter i Kolding
Foto: Unsplash
avatar

Jette Jungsberg

Jette Jungsberg, Afdelingsleder i Center for Teknik og Miljø, Slagelse Kommune.

Kolding Kommune vil være 100 pct. giftfri i deres kamp mod rotterne. Med smart rottebekæmpelse er de næsten i mål.

“Vores vision er at kamp mod rotterne helt giftfrit. Med vores nye rottefælder bruger vi nu kun 7-8 pct. af den mængde gift, vi brugte i 2014.” Det fortæller projektleder i Kolding Kommune, Birgitte Hansen.

Den kommunale rottebekæmpelse er gået over til intelligente rottefælder, der slipper dyret igen, når fælden er klappet og har knækket dyrets nakke. På den måde kan andre rovdyr få sig et nemt måltid og samtidig fjerne den døde rotte. Og det er langt bedre end traditionelle giftfælder, hvor rovdyrene risikerer at få rottegift i kroppen. “Rotter, som har spist af en traditionel giftfælde, dør i løbet af en lille uges tid. Når de bliver spist af andre rovdyr, bliver giften overført fra rotten. Rovdyrene bliver dermed også syge, og nogle gange dør de. Det vil vi gerne helt undgå i Kolding Kommune,” siger Birgitte Hansen.

Fælderne passer sig selv

Kolding Kommunes intelligente rottefælder kan klappe 24 gange, før den skal have ny patron. Derfor kan kommunen køre langt færre ture end med traditionelle fælder. “På fælden kan vi aflæse, hvor mange gange den har klappet. Fælden skal ikke tømmes hver gang, den har fanget en rotte. Så hvor vi før tilså fælderne en gang om ugen, kan vi i dag nøjes med hver 3. måned.” De intelligente rottefælder er ikke kun bedre for naturen i og omkring Kolding. De har også gjort den kommunale rottebekæmpelse mere effektiv.

“Rotterne har søgt op af deres huler for at finde vand i det tørre vejr, og derfor burde vi have fået flere anmeldelser. Men faktisk har vi lidt færre anmeldelser i forhold til sidste år.”

Next article