Thomas Filyo
Chief Technology Officer hos GreenTrapOnline
Vi har adspurgt eksperter inden for forskellige områder af fænomenet “Smart City” for en snak om deres syn på fremtidens by.
Hvorfor tror du, at sensorer til at detektere bevægelse er blevet så udbredt i Smart City løsninger?
Overblik! Ingen ved hvor mange rotter, der er i DK. Antallet af anmeldelser ekstrapoleres til at fortælle noget om mængden, men der er mange fejlkilder på anmeldelserne, der bl.a. er afhængig af tilgængeligheden i anmeldesystemet og mediernes fokus (jo mere ”hype” om rotter, desto flere anmeldelser).
Mange virksomheder skal overfor nationale kontrolenheder og internationale kunder dokumentere tilstedeværelsen af gnavere – eller endnu bedre – fraværet. Når detektionen sker øjeblikkeligt, kan omkostningstunge konsekvenser minimeres.
Hvad er muligheder ved intelligente rottefælder udover at detektere og dræbe rotter?
Alle registreringer indsamles som ’flad’ data, men det er afgørende, hvordan den anvendes. En systematiseret indsamling giver mulighed for prognoser og analyser.
Med kunstig intelligens, AI, kan vi bruge data fra de sidste 10 år og afdække mønstre, som vi ellers ikke kunne påvise på anden vis. Det kan lede os i retning af bedre bekæmpelse.
Der er meget tale om standardisering ift. Smart City, hvordan ser du på denne udfordring?
At finde en standard for datakommunikation bliver en kompleks opgave. Fælles for alle radiobaserede teknologier er, at de deler det samme transportmedie – luften. I de enkelte frekvensbånd er båndbredden ikke uendelig. Vi kender eksemplet, når mobilnettet går ned, hvis mange telefoner anvendes ét sted.
Vi forventer, at der kan blive så meget trafik på de mest anvendte frekvenser, at det kan blive udfordring at få data transmitteret sikkert. Oven i udfordringen med at få etableret tilstrækkelige netværk, kommer hele diskussionen om data. Hvem ejer data? Hvem må få adgang til data? Er data følsomt?
Læs også: Ekspertpanel: Fremtidens by sat på spidsen – Anders Hald Simonsen
