Lisbet Hagelund
Chefkonsulent, Dansk Erhverv
Jakob Zeuthen
Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv
Erhvervslivet, NGO, politikere og forskning er helt enige om det. Miljøet har brug for at komme et unødvendigt forbrug af emballagematerialer til livs. Der er kommet fokus på emballager – og særligt dem af plast. Vi ser allerede forandringer især i detailhandlen. Bæreposer udleveres ikke længere bevidstløst i de fleste butikker og følges af pris og miljøinformation med tekster, som ”genanvendt og genbrugsplast”. Kødbakkerne har samme budskaber i butikkernes kølediske.
Forbrugere kan derfor allerede opleve bæredygtig emballage, der kan genanvendes. En rigtig fin og nødvendig start på omstillingen til den cirkulære økonomi, der først og fremmest hviler på handelsmarkedets forandringsvilje.
Dagligvarehandlen har især taget fat på sine egne varer, hvor man som kædebutik har indflydelse på både design og budskaber. Butikkerne har målsætninger, der bl.a. fører til vægtmæssigt mindre emballage, færre typer plast og adskillelse til optimal genanvendelse. Genvindingsindustrien, som oparbejder materialer til genanvendelsen, arbejder samtidig på at forbedre teknologien for at øge og bedre genanvendelsen. Og forbrugere, som indkøber og sorterer deres affald i hjemmet, forberedes med viden om kildesortering. Og så er der de 98 kommuner, som indsamler affaldet ude hos borgerne.
Det er afgørende vigtigt for den cirkulære økonomi, hvis den skal levere omstillingskraft på en miljøøkonomisk effektiv måde, at den baseres på det nødvendige samarbejde mellem forskellige aktører i værdikæden fra design til sortering for genanvendelsen og tilbage til produktionen.
Vejen videre
Miljøøkonomisk effektiv omstilling til cirkulær økonomi kan kun ske igennem det rette værdikædesamarbejde, baseret på en fælles forståelse og målsætninger for alle. Samarbejdet skal have for øje, at produkter sælges hen over grænser, ligesom at genanvendelsesmarkedet er europæisk og ikke dansk. Det er afgørende, at EU fastlægger regler og retning for udvikling af et genanvendelsesmarked, der understøtter intentionen med det indre marked.
I Danmark verserer den aktuelle debat, hvorvidt kommuner bør sortere affaldet ensartet. Hvis alle kommuner gør det, gives en enorm støtte til detailhandlen, så de kan mærke emballager med piktogrammer og sorteringsvejledning til forbrugernes egen indsats. Sorterer forbrugerne korrekt og ensartet genanvendes mere og mindre frasortering til forbrænding. Genvindingsprocessen bliver også billigere, hvilket er væsentligt, når genanvendelsen skal konkurrere med de jomfruelige på markedsvilkår.
Re-design af emballage
Mens vi venter på kommunernes ensartning, så er handlen i fuld gang med at re-designe sine emballager til genanvendelse. Her skal de valgte materialetyper kunne skilles ad efter brug for at indgå i genanvendelsen. De rette materialer skal udvælges, så genanvendelsen får ny høj kvalitet. For at støtte handlen har Dansk Erhverv, i samarbejde med konsortiet ”Rethink Plastik”, udarbejdet en designguide for bæredygtige plastemballager. Salling Group har udarbejdet en emballagestrategi med regler for reduktion af emballagematerialer, der er lagt åbent ud, så alle virksomheder kan inspireres og bruge dem. Begge værktøjer øger samarbejde og skaber en fælles retning til reelle bæredygtige forandringer.
Der er væsentlige udfordringer for genanvendelsen, hvor man skal være kritisk opmærksomhed. Sporbarheden til problematiske kemikalier er mangelfuld, og udfordrer produktsikkerheden for genanvendte materialer. EU er i gang med at få kemikalie og affaldslovgivning til at hænge sammen omkring den cirkulære økonomi, og der er brug for viden om, hvordan man får styr på kemien i emballager. Derfor har Dansk Erhvervs årlige konference ”Kemiens Faglige Dag 2019” fokus på kemien i emballager i forbindelse med genanvendelsen.
En omstilling til bæredygtig emballage skal ikke skabe nye miljøproblemer. De valgte materialer skal udvælges ift. en god miljøprofil efter danske forhold og genanvendelsen. Skifter man til biobaserede plastiktyper eller papir, introducerer man måske en større miljøbelastning end nødvendigt i forhold til at blive ved den almindelig plastik. En bomuldspose skal f.eks. bruges 7000 gange, før den har indhentet den miljøbelastning plastbæreposen har, når den bruges en enkelt gang.
