I 2030 forventes verdens middelklasse at være steget med 3 mia. forbrugere sammenlignet med i 2009. Det øger presset på vores ressourcer, og det er derfor afgørende at tænke i nye produktionsmetoder, der kan bidrage til den cirkulære økonomi. Også i plastindustrien. Hvordan? Det har Christina Busk, miljøpolitisk chef i plastindustriens brancheforening er bud på.
Der tales meget om plast. Når det dukker op i verdenshavene, i fyldte
containere i 3. verdenslande og i vores skraldespande. Men plast er
ikke kun dårligt. Det er også en uvurderlig ressource, fortæller
Christina Busk: ”Plast kan i mange sammenhænge erstatte andre
materialer. For eksempel i transportsektoren, hvor brugen af plast i
stedet for metal og stål, er med til at give lettere fly og biler, som
har stor betydning i forhold til energiforbruget og dermed bidrager
positivt til CO2-balancen.”
Hun understreger, at flere plasttyper er både lette og billige at genanvende, og derfor et vigtigt materiale i kampen for ressourcer: ”Vi er kede af debatten om, at vi skal være ”plastfrie”, for i virkeligheden handler det jo om, at få plasten videre i systemet og ikke nødvendigvis væk fra det.
Omtanke i hele processen
Men hvilke muligheder ser Christina for at skabe cirkularitet i plastbranchen?
”Vi skal tænke mere i design af vores plastløsninger, således at vi sikrer, at de dels kan genbruges, dels at de på sigt kan skilles ad og genanvendes til nye produkter. Og så skal vi bruge mere genanvendt plast i vores produkter, således at plasten indgår i et længerevarende kredsløb.”
Der findes allerede en række tiltag i branchen og ét af disse er Forum for Cirkulær Plastemballage, som arbejder for at løse udfordringen med, at alt for lidt plastemballage genanvendes, og alt for meget af det ender i forbrændingen. Lykkes det, kan det ikke alene styrke vores konkurrenceevne, men også føre til bedre produkter for både forbrugerne og miljøet. På internationalt niveau er plastbranchens eget bud ”Operation Clean Sweep”, som har til formål at bekæmpe spild af plastgranulat til naturen, og som i dag har flere hundrede plastvirksomheder som partnere på globalt plan.
Plads til forbedring
Men plastindustrien kan ikke løse udfordringen alene. Og rent politisk er der ifølge Christina plads til forbedring:
”I dag er det kommunerne, der ejer plasten fra husholdningsaffaldet og bestemmer, hvad der skal ske med den. Og en stor del ryger desværre til udlandet eller i deres egne forbrændingsanlæg, hvor det ender som varme.”
Hun ønsker derfor en ensretning af indsamlingen af husholdningsaffaldet, og at der stilles skrappe sorteringskrav til kommunalt affald, så der fremadrettet kan sikres øget kvalitet i genanvendelse af affaldet og en mere cirkulær økonomi på området.
Christina er ikke i tvivl om, at mange plastvirksomheder ville have fordel af at sætte ekstra fokus på den cirkulære tankegang. Og der er da også, ifølge hende, virksomheder, der klarer sig glimrende ved for eksempel at sætte affaldsplast til genanvendelse, hvor der er god økonomi i det. Men vi skal have flere med, og der skal flere tiltag til, så det kan lykkes. For eksempel 1-2 store sorteringsanlæg i Danmark, hvor husholdningsplasten kan sorteres og sendes videre til genanvendelse, så vi fremover kan slippe for historier om, at vores plast ender i Kina.
