Alle kender flamingo – der faktisk er et varemærkenavn for EPS – men de færreste ved, det er miljøvenligt at producere og kan genanvendes i det uendelige i et utal af cirkulære loops.
EPS kender vi alle fra forskellige emballager og isolering i byggeriet, men de færreste kender dets egenskaber. EPS består af små polystyrenkugler, der i udvidet form danner et tæt og kompakt materiale. Det er en celleplast, der består af 98 % luft og 2 % polystyren. EPS er således forkortelsen for ekspanderet polystyren. Polystyren kan smelte ved opvarmning og formes til den ønskede facon.
”Der bruges
relativt lidt energi til at producere EPS, og virksomhederne har en stor
interesse i at få EPS tilbage, så de kan bruge det igen. Og det kan
bruges igen og igen og igen… Faktisk kan polystyren, som EPS er lavet
af, brydes ned til den enkelte byggeklods ’monomeren’ og blive til
polystyren igen. Så det kan genanvendes i det uendelige. Polystyren er
den eneste plasttype, der kan brydes ned til den oprindelige monomer og
dermed bygges op igen. Der findes anlæg til det i USA, men endnu ikke
andre steder,” forklarer Chresten Heide-Anderson, der er projektchef i
EPS-Branchen.
Så EPS er i høj grad en ressource, men der er på forskellig vis opstået myter, så det ikke er den dominerende opfattelse.
EPS kan genanvendes igen og igen
”Når det fra kommunerne er blevet kommunikeret, at EPS hører til i den brændbare fraktion, kan man nemt få opfattelsen af, at det ikke kan genanvendes. Der ligger en indirekte – ikke tiltænkt – kommunikation. Men det kan altså genanvendes på en lang række forskellige måder. Det kan komprimeres og smeltes om til ny polystyren og blive til ny EPS, eller det kan granuleres og ryge ind i ny EPS-beton, som så kan genanvendes igen og igen og igen,” siger Chresten Heide-Anderson.
Samtidig er brugt EPS også blevet mere økonomisk bæredygtigt. Prisen på komprimeret EPS er steget fra ca. 400 kr./ton i starten af 00’erne til over 3400 kr./ton i dag. Det er en otte-dobling af prisen, og det viser hvor efterspurgt en råvare, det er.
”Men inden vi kan udbygge teknologier til genanvendelse, så skal materialet samles ind. Man bygger jo ikke et anlæg, hvis man ikke kan få fat i ressourcen. Der må kommunerne gå forrest,” slår Chresten Heide-Anderson fast.
EPS er ikke kun interessant i komprimeret form
For en genbrugsplads er det en stor udgift at køre det lette, men volumentunge, materiale af sted til genanvendelse. Så medmindre der er en aftager lige om hjørnet, vil det ofte kun være økonomisk, hvis det komprimeres. I en rapport om EPS fra Miljø- og Fødevareministeriet vurderes det, at der i gennemsnit er ca. 15-16 ton EPS pr. genbrugsplads, og ved at komprimere det, kan man spare over 100 containertømninger. En tømning koster 500-1500 kr., så der er hurtigt 100.000 kr. sparet ved at komprimere det. Yderligere sparer man forbrændingsafgiften på mindst 400 kr., kan sælge det for over 3200 kr., så det det giver ca. 50-60.000 kr. En komprimator, der kan holde i 20 år, koster afhængig af type mellem 300-700.000 kr., så det kan tjenes hjem på 4-8 år.
EPS er meget synligt
En yderligere årsag til flamingos ’dårlige ry’ er dets beskaffenhed, der naturligt gør det meget synligt. Derfor ser man det i naturen som et ødelæggende spildprodukt. 90% af plast flyder til bunds, men EPS gør ikke.
”EPS er let genkendeligt, selv børn på 5 år ved, hvad EPS er, og derfor lægger vi nemmere mærke til det, hvis vi f.eks. ser det på stranden. Og det vi ser og husker, opfatter vi mennesker som et større problem,” siger Chresten Heide-Anderson.
Konkrete tal viser dog et andet billede af EPS. Inden man i Miljøministeriet lavede rapporten om EPS, var det f.eks. antagelsen, at EPS ville stå for 30 % af plasten på de danske strande. Det viste sig at være 10 % i en antalsopgørelse, som så er under 1 % i vægt, da materialet jo udgøres af 98 % luft. Rapporten konstaterede også, at under 0,02 % af den EPS, som produceres, ender i havet.
”Der skal naturligvis ikke ende EPS i naturen. Det skal samles ind, så det kan indgå i cirkulære loops. EPS er fra naturens vegne skabt til genanvendelse,” afslutter Chresten Heide-Anderson.
