Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri.
Intelligente bygninger, eller smart buildings, som de kaldes, er betydeligt mere effektive i drift og giver en væsentlig reduktion i strøm- og varmeforbrug. Det går fint hånd-i-hånd med et bedre indeklima og kontormiljø, fortæller Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Bygninger skal spare på ressourcerne
I Danmark og i Europa generelt står bygninger for ca. 40 % af energiforbruget. Derfor rummer bygninger et stort potentiale for reduktion af CO2-udledning, som kan bidrage til forebyggelse af yderligere klimaforandringer. Fremtidens bygninger skal være intelligente nok til at vide, hvornår de kan spare på ressourcerne, og hvornår de skal skrue op for varmen. Teknologien har vi allerede til rådighed, fortæller Michael Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. ”Ved at begynde at bruge sensor-teknologi og IoT, får vi en lang række informationer, som vi kan tilgå og bruge til at gøre vores bygninger mere energirigtige og behagelige og sunde for dem, der bruger bygningerne. Vi får en masse nye data, som vi kan bruge til at optimere driften,” siger Michael H. Nielsen.
Smart buildings er nutid og fremtid
Smart buildings indsamler data på en række parametre gennem IoT-sensorer fordelt rundt i bygningen. Sensorerne kan måle alt fra CO2-niveauet i luften og rumtemperaturer til antal mennesker i et rum. Data fra sensorerne samles ind i ’skyen’, hvor et styresystem kan justere forbruget af strøm, vand og varme efter behov. ”Derudover er der også eksempler på, at man kan bruge data fra smart buildings til facility management og styre alt lige fra, hvor meget mad, der skal købes ind og kaffe, der skal laves, til afskærmning af sollys,” siger Michael H. Nielsen.
Optimeret indeklima for brugerne
Dertil kommer muligheden for forskellige klimazoner i bygningen, intelligent ventilation, køling, vandforbrug, belysning. ”Man kan tilpasse bygningens indeklima alt efter behov i de forskellige rum, så det skaber bedre rammer for dem, der skal være i bygningen, så vi får mere effektive møder, hvor mødedeltagere er i stand til at følge med i hvad, der foregår. Det samme gælder for vores skoler. Der er ikke noget ved at undervise i skolerne, hvis børnene er uoplagte pga. for højt CO2-indhold i indeluften. Ved at bruge data kan vi sikre os, at udluftningen altid er god og efter behov. Det er et vigtigt perspektiv, som vi nok har undervurderet tidligere,” siger Michael H. Nielsen og fortsætter: ”Den sommer, vi lige har været i gennem, viser tydeligt, hvor meget temperaturen betyder for arbejdseffektiviteten.”
Teknologien skal være nem at bruge
Hvis man ønsker en smart building, skal bygherren tænke den nye teknologi ind fra begyndelsen af designfasen, så den bliver integreret i bygningen. Det giver et bedre resultat, siger Michael H. Nielsen. ”Det er vigtigt, at teknologien er nem, intuitiv og til at bruge i virkelighedens verden. Den skal kunne anvendes uden den store uddannelse. Og så skal teknologien have en dokumenteret effekt og brugervenlighed, så hvert enkelt nybyggede eller ny-renoverede bygning ikke bliver et eksperiment for ny teknologi,” siger Michael H. Nielsen.
Dataindsamling gør os klogere
Teknologi har endelig en anden meget vigtig egenskab indbygget. ”Vi kan indsamle data om erfaringerne med at bruge den intelligente bygning til at designe fremtidens bygninger endnu bedre. Smart buildings kommer således til at levere data, som gør, at vi kan bygge klogere og klogere på bæredygtig byggeri,” slutter Michael H. Nielsen.
