Andreas Hvidt
Projektleder, Dansk Byplanlaboratorium
Smart City og digitaliseringen er ved at gøre sit indtog i by og land. Det påvirker i høj grad byplanlægningen og byplanlæggernes job, der mere end nogensinde før har adgang til store mængder data omkring byerne.
Når byplanlæggerne og kommunalpolitikkerne sammen skal træffe beslutninger om den videre udvikling af et byområde, er data om brugen af det offentlige rum en af de nye muligheder, digitaliseringen og Smart City fører med sig. Det påvirker derfor også måden, man arbejder med byplanlægning på, og kræver en mere digital værktøjskasse, end hvad man tidligere har været vant til.
Borgerne præger selv
I den smarte by kommer der mange flere aktører på banen i udviklingen af byerne. Borgere er f.eks. med til at præge, hvordan det offentlige rum skal se ud og fungere, når data fortæller, hvordan borgerne bevæger sig, hvilke steder de foretrækker på hvilke tidspunkter om dagen og på den måde hjælper byplanlæggere med at optimere det offentlige rum.
Andreas Hvidt, som er projektleder hos Dansk Byplanlaboratorium og koordinator på det danske Smart-City-netværk, uddyber hvordan byplanlæggernes rolle i de her år forandrer sig i takt med, at Smart City bliver en realitet: ”Byplanlæggerne får en helt ny rolle. Den digitale revolution trækker en masse nye elementer ind, og der kommer flere og flere aktører på banen i, hvordan man udvikler byerne.” Og han tilføjer: ”Hvor man tidligere lavede helhedsplaner og masterplaner, er byplanlæggerens rolle langt mere faciliterende og det handler om at lave byudvikling, som er en fortløbende og dynamisk proces.”
Nye værktøjer
Data bliver leveret langt hurtigere end tidligere, og det sætter nogle krav til byplanlæggeren. Planlægningen bliver mere følsom med den øgede data, og det handler om at kunne sortere og ikke tage forhastede beslutninger.
Virtual Reality og Augmented Reality er eksempler på nye redskaber, som kan hjælpe byplanlæggerne i deres arbejde. Det giver mulighed for at se, hvordan et nyt kvarter skal se ud, eller hvor mange etager et byggeri skal være på. Andreas Hvidt forklarer: ”Det er nogle rigtig interessante redskaber, som giver mulighed for, at man meget præcist kan se, hvordan byområder eller byggerier ser ud, og man har mulighed for løbende at lave om på det. Det giver mange nye og spændende muligheder.”
Ifølge Andreas Hvidt handler det om at udnytte alle de muligheder Smart City giver, men man skal samtidig være opmærksom på ikke at gøre tingene mere komplicerede, og han afslutter: ”Smart City er ikke noget vi har nu. Det er en lang proces, der skal arbejdes med og byplanlægningen skal finde sin måde at arbejde med de digitale muligheder.”
