BIM i Københavns Lufthavn: ”Det gælder om at minimere risikoen for fejl”

Det digitale byggeri har fundet vej til Københavns Lufthavn, hvor man ved hjælp af BIM forsøger at få en ambitiøs udvidelsesplan til at gå op i en højere enhed.

Københavns Lufthavn er i gang med en historisk udvidelse. Målet er, at lufthavnen, som lige nu servicerer omkring 30 millioner passagerer, skal udvides til at kunne håndtere 40 millioner passagerer. Desuden skal der etableres 17 nye langdistanceruter, og antallet af faste jobs i Lufthavnen øges med over 8000.

Udvidelsen går under navnet Expanding CPH og realiseres gennem et væld af byggeprojekter. Eksempelvis har man netop færdiggjort udvidelsen af Terminal 2, som har givet 4000 ekstra kvadratmeter til passagererne.

Men det er ikke uden udfordringer at sætte et større byggeprojekt i værk i Københavns Lufthavn. Her er der åbent 24 timer i døgnet hele året rundt, så byggeriet udføres alt imens passagerer, medarbejdere, bagage og fly ankommer og forlader lufthavnen i pendulfart. Udvidelsen er derfor betinget af, at man i en periode må stjæle kapacitet, og i den periode skal generne være så minimale og kortvarige som muligt. Man må tage sine forholdsregler og planlægge byggeriet ned til mindste detalje. Derfor valgte lufthavnen for tre år siden at digitalisere byggeprocessen ved at implementere BIM.

Alt planlægges digitalt

BIM står for ’Building Information Modeling’ eller bygningsinformationsmodellering på dansk, og det er både en model og en arbejdsmetode. Med BIM samler man alle informationer om byggeprojektet digitalt. Bygherrer, rådgivere, entreprenører og driftsledere kan tilføje og trække informationer ud, og byggeriet illustreres med 3D-modeller, hvilket supplerer de traditionelle 2D-tegninger.

Fidusen er, at man med BIM kan planlægge byggeriet og simulere alting digitalt, før man går i gang med byggeriet ude i virkeligheden.

”Vi kan planlægge alt ned til mindste detalje. Finde problemer og løse dem, så vi undgår overraskelser. Det gælder kort fortalt om at minimere risikoen for fejl i alle faser af byggeriet,” forklarer Michael Ørsted, der er leder af Københavns Lufthavns tekniske videnscenter, hvor man indsamler og udleverer teknisk dokumentation.

BIM giver større sikkerhed

BIM er en ny arbejdsmetode i den forstand, at alle aktører nu skal arbejde digitalt. Rådgiveren får stillet en 3D-model af det eksisterende design til rådighed og kan så tilføje sit nye design. Undervejs kan rådgiver udføre kollisionskontroller for at sikre sig, at designet er bygbart. Og enhver byggeklods forsynes med informationer om alt fra dimensioner til drift.

For entreprenøren betyder det, at det er nemmere at udarbejde et præcist tilbud. Fremfor at folde et væld af tegninger ud og måle og regne, trækker han bare data ud af BIM. Det giver en større sikkerhed for entreprenøren, og det kan tydeligt mærkes hos bygherren, når der konkurreres på pris fremfor mængder.

”På vores første BIM-projekter målte vi en gevinst på fire procent af projektsummen. Det skyldtes, at entreprenøren kunne give lavere tilbud, fordi han kunne nedsætte risikoen,” forklarer Michael Ørsted.

Entreprenøren bruger også BIM som et planlægningsværktøj til at styre materialetilstrømningen på byggepladsen. Og det kan også anvendes til at optimere bemandingen, så maleren ikke pludselig står i vejen for elektrikeren.

”Vi kan se, at alle aktørerne får noget positivt ud af at bruge BIM, når vi stiller det til rådighed. Det kræver selvfølgelig en vis ekspertise, men i dag arbejder de fleste store aktører i byggebranchen med BIM,” siger Michael Ørsted.

Byggepladser indrettes ved hjælp af simuleringer

Hvis man har besøgt Københavns Lufthavn i løbet af det seneste år, har man formentlig lagt mærke til den byggeplads, der har været anlagt i forbindelse med udvidelsen af Terminal 2. Før byggevæggene og udstyret blev sat op, var pladsen igennem et utal af simuleringer i BIM.

Entreprenøren har planlagt indretningen af byggepladsen ved for eksempel at simulere, hvordan man bedst muligt placerer en kran på et meget lille område. Og ved hjælp af andre simuleringer kom man frem til, hvor projektørerne skulle placeres for at opnå størst mulig sikkerhed.

Lufthavnen har også brugt BIM til at kontrollere, at alle flugtvejstrapper lever op til breddekravene. Det gjorde man ved hjælp af en algoritme, der fandt alle de trapper, der indgår i flugtvejen, for dernæst at analysere, hvor der kan laves forbedringer. Alternativet til BIM var at finde trapperne på almindelige tegninger og måle manuelt.

BIM har vist sig særligt effektivt til visualisering af Lufthavnen. Ved hjælp af 3D-modellering kan man skabe en fotorealistisk gengivelse af butikslokaler med indretning, skilte, publikum, lys, osv.

”Det giver en meget bedre kommunikations med de kunder, der lejer butikslokalerne. De får et tydeligt billede af, hvordan butikken kommer til at se ud, og det forhindrer misforståelser. Det giver en tryghed for både os og lejerne,” siger Michael Ørsted.

Vær opmærksom på faldgruber

Københavns Lufthavn har nu benyttet sig af BIM i tre år, og implementeringen har krævet en oprustning internt. Det er ikke nok for bygherren at købe ydelsen ude i byen, man er nødt til at ansætte folk, der forstår sig på BIM.

Erfaringer har også vist, at der er nogle faldgruber, man skal være opmærksom på. Michael Ørsted fremhæver, at man især bør huske på, at den digitale 3D-model kan være fejlbehæftet, præcis ligesom 2D-tegningen kan være det.

”Den største udfordring med BIM er, at vi har en tendens til at tro mere på noget, når vi ser det i 3D. Når modellen ser virkelig ud, er vi tilbøjelige til at tro, at den er en en-til-en repræsentation af virkeligheden,” siger Michael Ørsted og fortsætter:

”Realiteten er, at der kan ske fejl. Måske tager man en beslutning på pladsen, som man ikke får skrevet ind i BIM. Måske er modellen forældet. Menneskelige fejl er umulige at gardere sig fuldstændigt mod, og det skal man være opmærksom på.”

Selvom implementeringen af BIM har krævet en indsats af lufthavnen, er gevinsterne tydelige: Mindre risiko for fejl, bedre beslutningsgrundlag, bedre datagrundlag, bedre dokumentation.

”Det er svært at forestille sig, hvordan disse enormt komplekse byggeprojekter ville gå uden BIM. Vi kan naturligvis ikke lave den sammenligning i praksis, men alene det faktum at al information er samlet et sted, hvor det altid er up to date, er en stor gevinst,” fortæller Michael Ørsted.

’Gamification’ og ’augmented reality’

Indtil videre har lufthavnen kun benyttet BIM til planlægning af byggeprojekter, men ambitionen er at brede anvendelsen af modellen ud til flere områder.

”I fremtiden vil vi også gerne bruge BIM til træning af medarbejdere. Det kunne eksempelvis være rengøringsfolk og sikkerhedsvagter,” fortæller Michael Ørsted.

Frem for at medarbejderne først bliver bekendt med en ny bygning, når den står færdig, kan man med 3D-modellen gøre dem parate til at udføre deres arbejde, mens byggeriet står på. Fænomenet kaldes også ’gamification’.

Det kunne være virtuel træning i, hvordan bygningen skal rengøres, hvordan man finder rundt i den, og hvor flugtvejene befinder sig.

Lufthavnen ser også et potentiale i at udnytte BIM til ’augmented reality’, hvor man kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data.

”Planen er, at det skal være muligt at gå rundt med sin smartphone og se, hvor der skal være en butik, et skilt, en væg, osv. Man skal kunne sammenholde virkeligheden med, hvordan bygningen og indretningen kommer til at se ud. Tanken er, at det både kan bruges som et fremvisningsværktøj til kunderne, men også til at lave kontroller,” fortæller Michael Ørsted.

”Uanset hvad er det helt sikkert, at BIM skal være et mere naturligt redskab, end der er i dag, og det skal bruges mange flere steder.”