Egentlig er det jo bare sund fornuft. I år 2050 skal der iflg. FN og div. befolkningsprognoser være plads til, at 10 milliarder mennesker – mod 7,7 mia. nu – skal leve fredeligt side om side på Jorden. Mon ikke vi ret sikkert kan gå ud fra, at også de nye verdensborgere vil ønske sig vækst og udvikling, vand og varme, mobilitet og materielle goder, fødevarer og forbrug og alt det andet, som vi i den rige del af verden allerede tager for givet? Intet tyder på, at det kommer til at forholde sig anderledes, og derfor tyder alt på, at vi er nødt til at finde en anden måde at skabe væksten på.
Nogle af læserne er formentlig gamle nok til at kunne huske 70’erne. Også dengang var der kritisk fokus på miljø- og ressourceproblemerne – røg, støj og møg – og det blev ivrigt diskuteret, om væksten kunne fortsætte.
“Stop væksten jeg vil af”, lød et af tidens mindre
succesfulde slagord, for siden er væksten bare fortsat og fortsat, og
hundredevis af millioner af mennesker er hevet ud af fattigdom. Det er
godt – men vores livsstils pris for miljø, natur og ressourcer er skidt,
og i lyset af klimakrisen støder man nu igen på synspunktet: Lad os
stoppe væksten.
Vækst på nye måder
Jeg siger held og lykke med det projekt. Det kommer helt sikkert ikke til at ske. Og hvem er det også lige, der skulle fortælle bonden i Etiopien eller kvinden i Malawi, at nu må de altså lige holde lidt igen med forbruget, for Jordens ressourcer og balancer er truet.
Nej, vel. Om vi vil det eller ej, så kommer der vækst i de kommende årtier, og der kommer globalt set endda rigtig meget af det. Men det centrale spørgsmål er: Hvilken vækst? Vækst hvordan?
Det er, når man skal svare på de spørgsmål, at cirkulær økonomi kommer ind i billedet.
Vi skal tænke cirkulært
Hvor vi hidtil har tænkt lineært – man producerer noget, det forbruges og efter brug, smides det væk som affald – ja så skal vi til at tænke cirkulært: Man producerer en ting f.eks. en vaskemaskine, så tages den i brug, men i stedet for på et tidspunkt at skrotte den som affald til fordel for en smartere model, ja så kan det være, at det er tilstrækkeligt at opgradere dens software.
Senere kan det også være, at selve vaskemaskinen skal udskiftes, men i den cirkulære økonomi vil det ske på en måde, så de enkelte dele og materialer kan dekomponeres og derved genanvendes. Igen og igen. Det kan ske med forbrugsting og elektronik, med mursten og vinduer, med tæpper og tekstiler, med sko… Ja, kun fantasien sætter grænser.
Cirkulær er big business
Og nej, “cirkulær økonomi” er ikke noget hippieagtigt. F.eks. er begrebet skrevet ind i Kinas 5 års plan, og det er på vej til at blive big business. Men at gå fra en lineær til en cirkulær økonomi kræver nye forretningsmodeller. Det kræver også nye måder at producere tingene på. Og det kræver mere viden om de enkelte komponenter i de ting, vi omgiver os med.
Tænk hvis vi i Danmark satte os for at være i front her. Der ligger et enormt forretningspotentiale, og ikke mindst for et råstoffattigt land giver det rigtig god økonomisk mening at satse her. Samtidig har vi før vist, at vi er gode til innovation, når det gælder at bruge ressourcer effektivt, at producere tingene smartere, og når det gælder at bruge bruge tingene op og genanvende begavet.
Nye forretningsmodeller, når vi tænker cirkulær
Jeg tror, at der i denne tid sker et lidt større værdimæssigt skifte. Pendulet er ved at svinge væk fra “mig, mig, mig”… tiden hvor tingene ikke kunne blive store nok, kvantitative nok, og hvor brug og smid væk var helt naturligt, er ved at være forbi. I en klimakrisetid er det tværtimod trendy at undgå spild. Sløseri med ressourcer er simpelt hen dårlig stil, mens det er smart at genbruge og genanvende og bruge tingene op.
Med andre ord: Tiden er til at sige farvel til den
lineære model og goddag til den cirkulære. Ikke bare er det sund fornuft
– det åbner også for nye forretningsmuligheder. Hvad venter vi på?
